Strict Standards: Non-static method timezone::is_dst() should not be called statically in /home2/gemal/public_html/altnok.dk/textpattern/lib/txplib_misc.php on line 2545

Strict Standards: Non-static method timezone::is_supported() should not be called statically in /home2/gemal/public_html/altnok.dk/textpattern/lib/txplib_misc.php on line 2713
Anti Weber mand får en ny gasgrill - Sommerhuset Altnok

Anti Weber mand får en ny gasgrill

Gasgrill

Indrømmet. Jeg er en anti Weber mand. Jeg er træt af at man ikke længere har en grill, men man har en Weber.

Måske har Weber grillen på et meget tidligt tidspunkt været noget eksklusivt, men nu er det jo hvermands eje. Selv Føtex og Bilka sælger Weber grills. Og alle skal have en Weber.

Men de, altså Weber koncernen, har sgu godt skudt papegøjen ved at opfinde alt muligt grill tilbehør, som Weber entusiasterne eller skulle man skrive Weber fanatikerne, skal have.  Jeg nævner i flæng Weber redskabsholder, Weber lighter, Weber brødholder, og gud hjælpende mig også en Weber krydderihylde. Selv på grillstarteren skal der stå Weber. Det betaler man så lige kr. 50,- for.

Men slut med Weber brokken og videre til det lidt mere interessante. 

Jeg har nemlig investeret i en gasgrill. Nogle syntes måske at en gasgrill tager lidt af hele grill seancen ude af det og måske er det rigtigt, men vi får grillet væsentligt mere. At kunne bruge grillen 5 minutter efter man har tændt den, er helt kanon. Ikke noget med først at skulle bruge en grillstarter eller lign. 

Rigtigt mange amerikanere bruger gasgrill og da Amerika jo er grillens hjemland, så kan det da ikke være så slemt og forkert.

Men men men. Jeg indrømmer. Jeg har faktisk en Weber grill stående. Det er dog en jeg har vundet i den lokale SuperBest forretning, så jeg er lovligt undskyldt. Det er forresten en Weber Smokey Joe Silver.

Den Svenske forbrugerside Testfakta har dog lige offentliggjort (og Politiken refereret) en laboratorieundersøgelse, der siger at brugen af gasgrill øger risikoen for at få kræft fremkaldende stoffer i din mad. Faktisk skulle brugen af gasgrill, gøre at risikoen for at få kræftfremkaldende stoffer i din mad, hele tre gange så stor, som ved brug af en almindelig kulgrill. Men som Monrad og Rislund sagde: Døden skal have en årsag.

Nyheden blev lagt online 25. juli 2007 af Henrik Gemal

Vil du læse mere?

Læs også de andre seneste nyheder