Strict Standards: Non-static method timezone::is_dst() should not be called statically in /home2/gemal/public_html/altnok.dk/textpattern/lib/txplib_misc.php on line 2545

Strict Standards: Non-static method timezone::is_supported() should not be called statically in /home2/gemal/public_html/altnok.dk/textpattern/lib/txplib_misc.php on line 2713
Ny græsslåmaskine/plæneklipper - Sommerhuset Altnok

Ny græsslåmaskine/plæneklipper

Stiga Collector 46S

Den gamle græsslåmaskine, eller plæneklipper om man vil, som vi overtog fra den tidligere ejer, da vi købte sommerhuset, gik i stykker i sidste weekend. Det var en Ginge og den var virkeligt hærget til sidst.

De sidste par gange vi har kørt med den, har den kun kunne køre ca. 10 minutter, hvorefter den begyndte at ryge kraftigt. Derudover var olietragten gået løs, således at der til tider flød olie ud på græsplanen midt under slåningen. Startsnoren har også været knækket et par gange, men det har jeg selv kunnet fixe.

Men forleden weekend var det for alvor slut. En kraftigt røg og derefter var det umuligt at starte maskinen, og ca. 1 times tid efter, blev den erklæret officielt død.

Jeg undersøgte lidt på nettet hvad der fandtes og kiggede også lidt i udsalgskataloger fra byggemarkederne. Som den, måske lidt for grundige person jeg er, fik jeg hurtigt startet OpenOffice.org Calc (gratis afløser for Microsoft Excel) og fik stillet tilbuddene op i et regneark.

Maskinerne jeg endte op med på min liste, var fra Stark, Silvan, Harald Nyborg, Nettobuild, Bauhaus, Coop Nettorvet og Trægården Kås. Da udskiftningen på markedet sker så hurtigt er der ikke nogen grund til at liste de enkelte maskiner.

Det er stort forskel på hvad de enkelte maskiner kan og har. Så efter et par timers undersøgelse, havde jeg en fin oversigt over maskinerne. Jeg grupperede dem efter pris, klippebrede, opsamlingskapacitet, højdejustering og hestekræfter. Derudover noterede jeg om de havde bio opsamling samt om de var selvkørende.

Hurtigt fandt jeg ud af jeg ville have en selvkørende samt at bio klip ikke var nødvendigt. Det skyldes, at da vi ikke er i sommerhuset hele tiden, kan der gå et godt stykke tid mellem klipningen og derfor er bio klip unødvendig. Bioklip er bedst til, hvis man klipper kort tid efter hinanden.

Med listen i hånden, kunne jeg således gå ned i mit lokale byggemarked, som er Stark Kalundborg, og få lidt information af en fagmand. Her så jeg på udvalget og fik efter en snak med en ekspedient, tilbudt en Stiga Collector 46S, som aldrig havde været brugt, men som ejeren havde indleveret til reperation. Fejlen var blevet fixet, men ejeren ønskede en ny maskine.

Maskinen stod på min liste og opfyldte de krav jeg havde og da jeg samtidigt fik den tilbudt til en rigtigt god pris, og så kunne jeg ikke sige nej. Faktisk var der også benzin på maskinen så det kunne jo ikke være bedre.

Så nu har jeg en god og solid plæneklipper med opsamling. Den har allerede været i brug et par gange og virker fin.

Husk altid at komme olie på maskinen inden du bruger den. Mange glemmer desværre dette.

Nyheden blev lagt online 13. juli 2007 af Henrik Gemal

Vil du læse mere?

Læs også de andre seneste nyheder